Energikrisen giver bekymringer og tankemylder

Af Daniel Jensen, 2 oktober 2022

Bekymret for energikrisen

SENESTE INDLÆG:

Bekymret for energikrisen

Er du bekymret for energikrisen? Måske oplever du øget tankemylder eller angst i forbindelse med den verserende energikrise?

Det er helt naturligt, hvis du oplever bekymringer, er bange og oplever angst i forbindelse med den energikrise, som vælter ned over os i øjeblikket.

Det er uvist, hvor længe energikrisen kommer til at vare, og hvilke konsekvenser den får på kort sigt og på lang sigt.

På den korte bane ved vi ikke om, vi står foran en vinter med en energikrise, der skaber kaotiske tilstande. Hvor folk måske må fryse eller flytte. På den lange bane kender vi ikke til klimakrisens konsekvenser udover, at den allerede har haft konsekvenser, som vil definere vores liv markant.

Energikrisen og klimakrisen har livtag i mange, som får angst, stress, depression mv. som en direkte konsekvens af den verden, vi lever i lige nu.

For nogle mennesker udvikler bekymrede tanker sig i så voldsom grad, at de ikke kan holdes tilbage. Nogle vil enten undgå at gøre det, der tricker angsten eller begynde at interessere sig i en ekstrem grad for det, der sker i energikrisen eller klimakrisen.

Har du det på den måde eller er du på vej til det, så kan du have behov for hjælp til at flytte din opmærksomhed.

Det er vigtigt, at handle på den mentale og emotionelle ubalance som det kan medføre.

Når tankerne om krisen ikke vil stoppe

Du kan opleve tankemylder i forbindelse med energikrisen. Tankemylder er, når du har mange tanker, der kører ukontrolleret rundt i dit hoved. Tankerne kredser om det samme igen og igen uden, at du kommer videre med det.

Lidt som om du er hoppet på en vogn, som blot suser af sted med dig uden, at du har indflydelse på, hvor du kommer hen.

Når du ikke stopper dine negative tanker, påvirker de dine handlinger i en særlig retning: Ofte handler du simpelthen ikke, fordi du bliver paralyseret af både tankerne og de svære følelser, der følger med. Du føler dig handlingslammet.

Hvis du oplever økonomisk stress

Det, der også kan ske under energikrisen er, at du kan opleve økonomisk stress.

Økonomisk stress er, når vi føler os ude af stand til at handle. Du kan føle dig stresset eller magtesløs enten på grund af dine omstændigheder eller dine vaner, som du har svært ved at ændre.

Det er her, du kan være tilbøjelig til at gemme dig for realiteterne eller dulme frygten på måder, der ikke hjælper dig å den lange bane.

At være i konstant økonomisk stress er ikke godt for krop og sind. En af omkostningerne ved at være stresset er, at det kan belaste dine relationer. Du bliver mindre nærværende og mindre empatisk. Og lige netop de relationer, du har brug for for at klare dig igennem en svær periode, kan blive udfordret.

Det er ikke din økonomiske situation, der stresser dig. Det er din opfattelse af , hvordan din økonomiske situation hænger sammen; hvad du tænker om din egen evne til at håndtere situationen og dit syn på fremtiden.

Læs mere om stress.

Beskyt dit mentale helbred

Jeg vil gerne komme med nogle gode råd og øvelser til dig.

Nogle råd og øvelser, der kan beskytte dit mentale og emotionelle helbred, når dine bekymringer om energikrisen eller klimakrisen tager over.

Tal om det

Når vi taler højt om det sammen, så har vi en tendens til at korrigere hinanden og automatisk skabe psykologisk sikkerhed og tryghed i en fælles fortolkning af, hvad det er, der sker i den energikrise og klimakrise, vi står i. Så tal om det, når det fylder hos dig.

Giv plads til alle følelser og tanker

Hvis du oplever, at dine tanker og følelser løber afsted med dig, så lad dem gøre det – og tag kontakt til nogle som du kan dele det med.

Energikrisens betydning for ens økonomiske situation og klimakrisens betydning for ens fremtid kan trænge sig på hos mange med stærke følelser og tunge tanker.

Giv plads til dem alle – og vigtigt er det, at du husker at tale med andre om det.

Kontakt mig

OBS! Hvis du i øjeblikket er i en krise, vil jeg anbefale dig at tage kontakt til mig.

Jeg hjælper dig gerne gratis med rådgivning om, hvordan du kan forholde dig.

Du er også velkommen til at booke en tid hos mig.

Book din tid HER

Øvelser til dig

Jeg vil anbefale nogle øvelser.

Hvis du oplever, at dit tankemylder og koncentrationsbesvær ikke er til at stoppe, så prøv en af øvelserne.

Kan du mærke, at din angst kan blive udløst, så lyt til denne øvelse:

Kontroller angsten

Hvis du har tankemylder og koncentrationsbesvær, så lyt til en af disse øvelser:

En pause fra tankerne

Forebyg stress