Fang tankerne og forebyg stress

Af Daniel Jensen, 6 marts 2022

SENESTE INDLÆG:

På samme måde som vores følelser, så handler det om at lære tankerne at kende, lære at forstå dem inden vi pakker dem væk.

Det er ikke alle tanker jeg mener, at vi skal holde fast, for så ville vi ikke kunne lave andet.

Det kan være, at dine tanker om det at konstant skulle præstere på dit arbejde eller overfor dine venner ind i mellem kan vokse sig store.  Måske tænker du, hvordan kan de andre klare det så godt, når du gør alt for at opnå det samme.

Det kan også være, at du i øjeblikket får sagt JA til for mange opgaver. Og når du kommer hjem fra arbejde, ofte er træt, irriteret og bekymret. Det kan være, at det fører til negative tanker om dig selv, at du bliver vred på dig selv over, at du ikke får sagt fra.

Og måske – på grund af det ubehag du føler – foretrækker du at ignorere de tanker og følelser i stedet for at finde roden til dem.

Find årsagen til ubehaget

Nogle er måske uenige i, at man skal finde roden til at tankerne opstod.

Men sandheden er, at de sorte huller, vi som mennesker synker ned i, bliver større og større, hvis vi ikke tager kontrol over situationen.

Og det er her, vi blandt andet kan havne i psykiske lidelser som stress, hvis ikke vi holder fast i ubehaget.

Så tilbage til min pointe. Det er her i eksemplerne, at du skal holde fast i tankerne og ubehaget. Forsøg ikke at skubbe det væk. Prøv at lytte efter hvad det er for nogle tanker, der går igennem hovedet på dig.

Du skal forsøge at kende dine negative tanker og ikke glemme eller blokere dem. 

Noget, der kan være til stor hjælp, er en dagbog, hvor du noterer alt, du tænker på i løbet af dagen. Det kan hjælpe dig til at være mere klar over og holde styr på, hvad du virkelig tænker og føler.

Prøv at acceptere tankerne, som de er. Når du har genkendt dem, bliver det lettere for dig at vende dem til noget positivt. Og det er her du opbygger modstandskraft overfor stress.

En konkret øvelse til dig

Jeg vil gerne guide dig gennem en mentaliseringsøvelse som hjælpe dig til at strukturere dine tanker samt forebygge stress.

Din evne til rationel mentalisering håndteres i den kognitive del af hjerne, den tænkende hjerne. Og ved at arbejde med den kognitive del af hjernen, kan du styrke din evne til mentalisering. Når du mentaliserer, ser du den andens perspektiv samtidig med, at du holder fast os dig selv.

I mentaliseringsprocessen lærer du egne følelser og tanker at kende. Og du forstår, at de er baggrunden for din adfærd. Mentalisering kan øge din selvkontrol, styrke din selvbevidsthed og lære dig at regulere din adfærd og reaktionsmønstre – altsammen med henblik på at forebygge stress.

Hvis du i øjeblikket er i en krise eller føler dig usikker på, om du kan lave øvelsen, vil jeg anbefale dig at tage kontakt til mig. Jeg hjælper dig gerne gratis med rådgivning om du er i en situtation, hvor det er eller ikke er hensigtsmæssigt at gennemgå øvelsen.

Øvelsen starter

Jeg vil i det følgende guide dig gennem øvelsen. Du er også velkommen til at lytte til øvelsen HER.

Det er en god ide at skrive dine svar ned på et stykke papir.

Tænk over en uforløst konflikt eller frustration over en kollega, en chef eller en ven – det kan være hvilken som helst person i din omgangskreds.

Og det kan være hvilken som helst uforløst konflikt eller frustration.

Stil dig selv spørgsmålene:

  • Hvad følte du i situationen? Det kan eksempelvis være vrede, sorg, frustration, ked af det – måske noget helt andet.
  • Hvad tænkte du i situationen? Det kan være der dukker fortolkninger el. billeder op – eller måske noget helt tredje.
  • Hvordan reagerede din krop? Var der sitren i kroppen, anspændthed, måske kulde.
  • Hvad gjorde du? Blev du stille, talte du usammenhængende eller gik du måske fra situation?
  • Er din reaktion typisk for dig?
  • Kender du reaktionsmønstret fra andre situationer?


Lad os prøve at opstille nogle hypoteser.

  • Hvad tænkte modparten mon i situationen?
  • Hvad kan den anden mon have brug for fra dig?


Det kan være, at den anden havde brug at blive spurgt ind til. Eller at du lyttede mere til det den anden gav udtryk for i situationen.

  • Og hvad kan den anden have brug for fra andre?


Det var så hypoteserne om modpartens tanker og forestillinger. Og nu går vi tilbage til dig og dine behov.

  • hvad kan du selv have brug for?
  • Når du tænker på frustrationen nu, igen, hvad oplever du så lige?
  • Hvilke Følelser oplever du? Måske lettelse, måske omsorg eller glæde
  • Hvilke tanker har du? Og Hvilke billeder dukker op?
  • Hvordan reagerer din krop? Er den let, rolig måske varm?


Læg mærke til om der er sket en forandring, i den måde, du tænker på frustrationen på nu.

Og hvis du allerede nu oplever en forandring, så skriv gerne dine oplevede forandringer ned.

Mentaliseringsøvelsen vil før eller siden bærer frugt. Du vil forhåbentlig med tiden opleve, at du bliver bedre til at forebygge og løser konflikter, at du øger din egen integritet samt forebygger stress.


Læs også

Hvis vi ignorerer vores ubehagelige tanker, skubber dem væk eller forsøger at erstatte dem med nogle andre tilstrækkeligt mange gange, så kan vi risikere, at få andre psykiske lidelser:

stress

depression

angst