Lavt selvværd

SE OGSÅ:

SENESTE INDLÆG:

Hvad er lavt selvværd?

Lavt selvværd og lav selvtillid

Det dårlige selvværd er grundlæggende en følelse af, at du er mindre værd end andre.

Nogle bytter rundt på lavt selvværd og lav selvtillid.

Lav selvtillid er en oplevelse af ikke at tro på egne evner og sin egen kunnen. 

Kort fortalt, selvværd handler om din indre værdi og selvtillid handler om din egen formåen.

Hvordan mærkes lavt selvværd?

Lavt selvværd kan mærkes og opleves som du ikke er lige så god, som de andre eller, at de andre ikke kan lide mig.

Du kan også have oplevelsen af, at din mening ikke tæller eller, at du ikke hører til blandt de andre.

Lavt selvværd kan føre til depression
Du føler ikke du er god nok – tænker og taler dårligt om dig selv

Symptomer på lavt selvværd:

  • Du har en undvigende adfærd
  • Du lytter ikke til dine egne behov
  • Din lyver for at undgå aftaler
  • Du føler ikke du er god nok – tænker og taler dårligt om dig selv
  • Du stiller meget store krav til dig selv
  • Du er meget sårbar
  • Du har meget svært ved kritik
  • Du siger ja til aftaer, du ikke har lyst til
  • Du ‘springer over, hvor gærdet er lavest’
  • Du overholder ikke aftaler

 

Følelsen af lavt selvværd kan sætte dig en tilstand, hvor du oplever ensomhed, når du er alene og også i samværet med andre.

Hvis du tænker negativt om dig selv, så kan det blive en ond cirkel, som fylder mere og mere i dit liv, hvor du til sidst ikke føler, at du ikke god til noget som helst.

Viser det sig pludselig, at du får succes med noget, så kommer tanken måske til at sige: “Jeg var nok bare heldig”. For grundlæggende føler du ikke, at du er god til noget.

Det forholder sig desværre sådan, at jo flere negative tanker du tænker om dig selv, jo mere selvforstærkende virker det. Og din hjerne vil tro, at det er sandt. Dine tanker vil overbevise din hjerne om, at du er mindre værd og ikke kan præstere noget godt i livet. Det lave selvværd kan avle andre vanskelige tilstande og psykiske lidelser som depression, ensomhed, spiseforstyrrelse, stress, misbrug, OCD, angst og lignende. Hvis du oplever, at du er ramt af lavt selvværd vil jeg anbefale, at du søger hjælp med det samme.

20% af den danske befolkning føler lavt selvværd og en følelse af ikke at slå til.

Hjælp til lavt selvværd

Tal om det. Det bedste er, at tale med nogen om det. Fortæl dine nære relationer, hvordan du har det – og få derefter hjælp. Det kan være, at dine nære relationer ikke ved, hvordan du har det.

Måske er du ung og har svært at tale med dine forældre om det. Måske er det dine forældre, som er en del af problemet – så er det vigtigt, at du får snakket med en god ven.

Hvis du er ung, så kan det være gavnligt for din proces, at få dine forældre med på ideen om, at du skal tale med en professionel psykolog eller psykoterapeut, der ved, hvordan du skal hjælpes.

Hvis du føler du dig ensom og overladt til dig selv, som du måske er, så skal du alligevel “tage dig sammen” og finde professionel hjælp og støtte.

Behandling af lavt selvværd

Behandler dårligt selvværd og lav selvtillid.
Dit dårlige selvværd kan behandles. Dit nye stærke selvværd kan vare resten af livet.

Som Emotionsfokuseret Psykoterapeut MPF har jeg solid erfaring i at få det robuste selvværd frem i dig. Dit udbytte er, at det stærke selvværd bliver dit for resten af dit liv. Du vil nemlig også forstå, hvordan du skal tage dig af dit nye høje selvværd.

Du vil lære at opdage, at du er god nok, som den person du er og de kompetencer, du besidder. Du vil også lære at sætte pris på dig selv, finde en indre balance og hvile i dit eget selskab. Du vil ikke blive væltet af lidt modgang og du vil være mere robust overfor forandringer i livet. Billedligt talt, da vil du ikke “slå dig så hårdt, når du falder”.

Du vil få en grundlæggende oplevelse af, at du er god nok – også de dage, hvor “det regner”, altså hvor du er ked af det.

Dine tanker lære ikke din hjerne til at tro, at du er et dårligt menneske. Tværtimod, da vil din hjerne danne nye neurale netværk, hvor du vil opleve dig sikker på, at du er god som du er.

BOOK EN TID 

Du kan nemt booke en tid din første terapisession nu.

Er du i tvivl, om terapi er det rigtige skridt for dig? Så kan du booke en gratis, uforpligtende 20-minutters afklarende samtale  og få svar på dine spørgsmål.

Hvis ikke jeg har ledige tider, da er du altid velkommen til at kontakte mig, så jeg kan anbefale dig en dygtig psykolog eller psykoterapeut.

Øvelser til at øge dit selvværd

Her kan du prøve et par mentaliseringsøvelser, som kan hjælpe dig med at øge dit lave selvværd.

Med den kognitive øvelse “skab sunde tanker” øger du din evne til at skabe sunde tanker om dig selv og de udfordringer du står i.

Du kan også få hjælp til at øge dit selvværd ved at lære evnen til at mentalisere, hvor du lærer at forstå andre gennem dig selv: “lær at mentalisere“.

Et lavt selvværd kan også føre til andre psykiske lidelser, blandt andet depression, angst, ensomhed og stress.

Du er velkommen til at booke en tid hos mig. Hvis ikke jeg har ledige tider, da er du altid velkommen til at kontakte mig, så jeg kan anbefale dig en dygtig psykolog eller psykoterapeut.

Om forfatteren

Psykoterapeut i Nordsjælland og Helsingør certificeret i emotionsfokuseret psykoterapi.
Daniel Jensen
Website | + posts

Emotionsfokuseret Psykoterapeut MPF (EFT) med flere års erfaring inden for behandling af angst, depression, stress, sorg, lavt selvværd og seksuelle overgreb. Som Emotionsfokuseret Forældre- og Familieterapeut (EFST) støtter jeg forældre i håndteringen af vanskelige følelser hos deres børn. Jeg tror på ligeværdig respekt for individuelle valg og værdifuld udvikling i alle livets aspekter. Min tilgang er baseret på velbeskrevne forskningsresultater indenfor oplevelsesorienteret, humanistisk og eksistentiel terapi, hvor vi arbejder sammen mod meningsfulde ændringer i dit liv.