Angst og frygt: forskelle og ligheder

Af Daniel Jensen, 30 juli 2023

Angst og frygt

SENESTE INDLÆG:

Angst og frygt

Frygt og angst er to komplekse følelser, der kan påvirke vores liv på forskellige måder. Selvom de ofte forveksles, er der væsentlige forskelle mellem de to.

Frygt: Den naturlige overlevelsesmekanisme

Frygt er en medfødt reaktion, der spiller en afgørende rolle i vores overlevelse. Når vi konfronteres med en potentiel trussel, udløser vores hjerne en “kamp eller flugt”-respons. Det er en grundlæggende biologisk mekanisme, der forbereder vores krop på enten at stå imod og kæmpe mod truslen eller flygte fra den. Frygt er nyttig, da den hjælper os med at undgå farlige situationer og beskytter os.

Frys-responsen: Den tredje reaktionsmåde på frygt

Udover “kamp eller flugt” er der en tredje reaktionsmåde på frygt og trusler, som kaldes “frys”-responsen. Når vi står over for en uhyggelig eller overvældende situation, kan hjernen vælge at reagere ved at forblive stille og inaktiv, som om vi er frosset fast. Denne reaktion er ofte forbundet med hjælpeløshed og kan forekomme, når “kamp eller flugt”-responsen ikke er mulig eller hensigtsmæssig.

Det er vigtigt at bemærke, at “frys”-responsen ikke altid er en aktiv beslutning. Det kan være en automatisk og ubevidst reaktion på ekstrem frygt eller traumatiske begivenheder, især når andre reaktionsmønstre som “kamp eller flugt” er utilgængelige eller ikke virker.

Angst: Den langvarige følelse af bekymring

Angst er mere kompleks og langvarig end frygt. Det er en følelse af bekymring, frygt eller uro, der ikke nødvendigvis er bundet til en umiddelbar trussel. Mens frygt er mere specifik og relateret til øjeblikkelige farer, kan angst være mere abstrakt og fokusere på fremtiden, usikkerheder eller bekymringer for noget, der måske aldrig sker. Angst er ofte forbundet med et traume fra barndommen, noget der dengang fra frygtsomt. Angst kan påvirke vores mentale og fysiske tilstand og forstyrre vores daglige liv.

Forbindelsen mellem frygt og angst

Mens frygt og angst er forskellige følelser, er der en tæt sammenhæng mellem dem. En traumatisk oplevelse, især fra barndommen, kan være en udløsende faktor for angst senere i livet. Hvis et barn gentagne gange udsættes for frygtelige begivenheder eller traumatiske oplevelser, kan det påvirke udviklingen af hjernen og nervesystemet og skabe  mere sårbarhed over for angst senere i livet.

Barndommen er en afgørende periode for vores følelsesmæssige udvikling, og hvis vi ikke lærer at håndtere frygt og stress, kan det have langsigtede konsekvenser. Børn, der ikke føler sig trygge og beskyttede, kan udvikle angstlignende symptomer, der fortsætter ind i voksenlivet.

Det autonome nervesystem: Reguleringen af frygt og angst

For at forstå, hvordan frygt og angst kan påvirke os, er det nyttigt at se på det autonome nervesystem, som spiller en væsentlig rolle i reguleringen af vores fysiske og følelsesmæssige tilstand. Det autonome nervesystem er den del af nervesystemet, der arbejder uden for vores bevidste kontrol og styrer mange af vores krops funktioner.

Det autonome nervesystem har to hovedgrene, der spiller forskellige roller i reaktion på frygt og angst: det sympatiske nervesystem og det parasympatiske nervesystem.

Det sympatiske nervesystem: Dette system aktiveres, når vi oplever en truende eller stressende situation, herunder frygt. Det hjælper på at forberede vores krop på at håndtere en potentiel fare ved at frigive hormoner som adrenalin og noradrenalin. Disse hormoner øger vores hjertefrekvens, øger vores årvågenhed og får vores muskler til at være mere parate til kamp eller flugt. Det sympatiske nervesystem er afgørende for vores evne til at reagere hurtigt på farer og trusler.

Det parasympatiske nervesystem: Dette system virker modsat det sympatiske nervesystem. Det hjælper med at berolige vores krop efter en stressende situation og bringe os tilbage til en mere afslappet tilstand. Det parasympatiske nervesystem sænker vores hjertefrekvens, øger fordøjelsen og fremmer generel afslapning. Det er essentielt for vores restitution og genopladning efter stressende oplevelser.

Frygt og angst kan påvirke det autonome nervesystem på forskellige måder. For eksempel kan en pludselig skræmmende begivenhed aktivere det sympatiske nervesystem og udløse “kamp eller flugt”-responsen. Dette fører til en række fysiske reaktioner, såsom hurtigere puls, sveden, skælven osv., der forbereder os på at reagere på truslen.

“Frys”-responsen er tæt forbundet med det autonome nervesystem. Når hjernen aktiverer “frys”-responsen, kan det føre til en midlertidig inaktivering af kroppens respons på truslen. Det sympatiske nervesystem, der normalt ville forberede kroppen på at handle, kan blive undertrykt, og det parasympatiske nervesystem kan dominere. Dette kan resultere i en tilstand af fysisk og følelsesmæssig immobilisering.

På den anden side kan kronisk angst eller gentagne traumatiske oplevelser aktivere det sympatiske nervesystem gentagne gange, hvilket kan have langsigtede konsekvenser for vores helbred. Det kan føre til udmattelse og overbelastning af vores kroppe, hvilket kan påvirke vores generelle velvære.

For at opnå en følelsesmæssig balance er det afgørende at forstå, hvordan det autonome nervesystem reagerer på frygt og angst. Ved at være bevidst om vores krops reaktioner og lære at regulere dem, kan vi bedre håndtere vores frygt og angst. Dyb vejrtrækning, meditation og afslapningsøvelser kan hjælpe med at stimulere det parasympatiske nervesystem og bringe os tilbage til en mere afslappet tilstand, hvilket kan have en positiv indvirkning på vores mentale og fysiske velvære.

Hvordan behandles angst?

Angst kan behandles. Det kan både behandles terapeutisk og medicinsk. I de fleste tilfælde er det muligt at nedjustere symptomerne, så det er muligt at leve et almindeligt liv, men det er også muligt at få symptomerne til helt at forsvinde.

Jeg vil altid anbefale, at man forsøger terapeutisk behandling enten hos en psykolog eller en psykoterapeut, før man vælger medicinsk behandling. Der findes flere evidensbaserede studier, som viser, at terapi har en mere langvarig effekt på angst end medicinske behandling. Jo tidligere en angstlidelse behandles, des nemmere er det at fjerne den.

At behandle angst terapeutisk er en langvarig proces som kræver en kontinuerlig og aktiv indsats fra begge parter. Angsten er nemlig ofte forbundet med mønstre og situationer, der har hobet sig op over længere tid. Ens krop husker angsten – også selvom den terapeutiske behandling begynder at virke, og derfor er det vigtigt, at holde fast i behandlingen. Det er heldigvis muligt at ændre den måde man har det og måden kroppen husker angsten.

Sådan arbejder jeg med angst

Som psykoterapeut forsøger jeg at eksternalisere angsten sammen med dig, at adskille angsten fra dig, så vi sammen kan kigge på den udefra. Fra dette perspektiv er det nemmere at tale om angsten i samtalen med dig. Ikke for at undervurdere/underkende den, men for at gøre det lettere og mindre angstbetonet for dig at have den med ind terapirummet.

Herfra er en vigtig del af behandlingen af din angst, at du og jeg lærer din angst at kende og hvordan den er opstået. Årsagen til din angst undersøger vi sammen. Årsagen til din angst kan være det, vi skal arbejde med. Det er nemlig ikke altid selve angsten, og hvad du skal gøre med angsten lige nu, som du skal arbejde med.

Det kan nemlig være, at der er noget i dit liv, som du ikke har taget dig af. Når du ikke gør det, vil kroppen reagere med forskellige kropslige symptomer, som kan være angst symptomer. Andre gange kan årsagen til angst og angstanfald ligge i traumatiske oplevelser, som du har brug for hjælp til at få forløst. Det kan være oplevelser som barn, der stadigvæk følger dig. Det har kroppen blot ikke forstået endnu og det vil kroppen komme til at forstå gennem terapien.

Når vi har lært, hvordan angsten fungerer, kan du lære at modvirke den. Du vil opleve at angsten bliver mindre farlig og truende. Du vil kunne mestre, hvordan du kan stoppe et angstanfald i opløbet, så den fylder mindre i din hverdag.

Du er velkommen til at booke en tid hos mig her.

Hvis du har spørgsmål inden du bestiller tid, er du velkommen til at kontakte mig.

Angst kan også ofte føre til andre sygdomme og psykiske lidelser som depression eller stress.


Øvelser til at håndtere angsten

Den første øvelse jeg vil præsentere for dig, handler om, hvordan du kan lære at kontrollere din angst. Det kan også være gavnligt at få kontrol over sin angst inden den løber afsted med dig.

I øvelsen skal du forholde dig til angst som et symptom. Øvelsen handler om at udforske og ændre, hvordan du skræmmer dig selv og gør dig selv angst. Der skelnes mellem den del af dig, der skræmmer dig selv (det, der skaber angst), og den del af dig, der oplever angst (det ængstelige selv).

Lyt til øvelsen her: Kontroller angsten

Den anden øvelse, jeg gerne vil præsentere for dig er ”en pause fra tankerne”.

Denne øvelse er velegnet til at få en pause fra tanker, tankemylder og oplevelser, der kan føre til stærkere følelsesmæssige oplevelser såsom angst.

Du lytte til øvelsen her: en pause fra tankerne.

OBS! Øvelserne er ikke beregnet til at være en erstatning for terapi.

Hvis du i øjeblikket er i en krise eller føler dig usikker på, om du kan lave øvelsen, vil jeg anbefale dig at tage kontakt til mig. Jeg hjælper dig gerne gratis med rådgivning om du er i en situation, hvor det er eller ikke er hensigtsmæssigt at gennemgå øvelsen.

Det gælder især, hvis du arbejder med ubearbejdede traumer, eller ved, at du har en tendens til at gøre ting, der ikke er gode for dig selv, når du oplever smertefulde følelser.