Selektiv mutisme kan behandles: Angsten er den tavse stemme

Selektiv mutisme, angst behandling, symptomer på angst, det tavse barn.

SENESTE INDLÆG:

Selektiv mutisme, angst behandling, symptomer på angst, det tavse barn.
Forældrekursus selektiv mutisme

Selektiv mutisme som en angsttilstand

Selektiv mutisme kan behandles

Børn og unge med selektiv mutisme tier ikke på grund af manglende kommunikationsevner; deres tavshed skyldes en angsttilstand.

Selektiv mutisme er ifølge WHO’s diagnoseklasificeringssystem ICD-11 diagnostisk kategoriseret som en angstlidelse. Børn og unge med selektiv mutisme oplever ofte en indre konflikt, hvor de ønsker at tale, men føler sig låst fast af en overvældende angst.

Deres tavshed i visse situationer afspejler ikke mangel på evner til at tale. Snarere en dyb følelsesmæssig uro, der hindrer dem i at udtrykke sig.

At tale hjemme blandt nære familiemedlemmer er ofte lettere, da det er et mere trygt og velkendt miljø.

Men i skole- eller børnehaveomgivelser kan denne angst blive overvældende, hvilket resulterer i tavshed eller begrænset tale.

Et sprog er mere end det talte ord

Selvom et barn eller et ungt menneske har selektiv mutisme eller ej, er børn og unges udvikling uundgåeligt knyttet til deres interaktion med verden omkring dem og deres forhold til andre.

Dette samspil er styret af kommunikation, som går langt ud over blot ordene, der bliver talt.

Kommunikationen omfatter en bred vifte af nonverbale og verbale signaler. Signaler som hjælper med at forme barnets forståelse af verden og dets forhold til andre.

Gennem sprog og andre kommunikationsformer kan barnet udtrykke følelser, ønsker og behov.

Det er igennem disse udtryk, at barnet opbygger forbindelser til andre og begynder at skabe sin egen forståelse af virkeligheden.

Sprog er således ikke blot et redskab til at udtrykke tanker, men en fundamental del af barnets følelsesmæssige og sociale udvikling.

Behandling af selektiv mutisme er vigtig

Manglende sprog og kommunikationsevner kan derfor have komplicerede konsekvenser for børn og unge. Det kan føre til isolation, da de føler sig adskilt fra omgivelserne og har svært ved at deltage i samtaler og aktiviteter som deres jævnaldrende.

Desuden kan det føre til tvivl på egen værdi og evner, hvilket kan skade deres selvværd og mentale trivsel.

Manglende kommunikation kan også vedligeholde angst og skam hos barnet. Det kan det, fordi de frygter at blive bedømt eller afvist af andre på grund af deres begrænsede evne til at kommunikere.

Tidlig behandling af selektiv mutisme er derfor afgørende af flere årsager.

For det første kan ubehandlet selektiv mutisme føre til forsinkelser i barnets sproglige, emotionelle, kognitive og sociale udvikling.

Derudover kan en ubehandlet selektiv mutisme resultere i social angst. 

En meta-analyse af 22 studier, der inkluderede i alt 837 børn med selektiv mutisme, fandt at 80% af børn med selektiv mutisme i tillæg havde én yderligere angsttilstand, mest hyppigt social angst (Socialstyrelsen, 2022).

Selektiv mutisme behandling og udvikling af barnets sociale kompetencer
Det er vigtigt at behandle angstlidelsen selektiv mutisme

Selektiv mutisme skal behandles helhedsorienteret

Det er gennem en helhedsorienteret tilgang, der inddrager både barnets sanser, følelser, nervesystem, sociale interaktioner og kommunikative færdigheder, at vi kan støtte barnet i at bryde ud af den tavshed, det oplever på grund af angst.

For at forstå, hvordan barnet med selektiv mutisme kan støttes og behandles til at bryde angstens tavse stemme, er det væsentligt at se på barnets eller den unges symptomer,  udfordringer og behov.

Gennem en grundig forståelse af barnet eller den unges symptomer, udfordringer og behov kan forældre, pædagoger og skolelærere skabe et terapeutisk miljø, der fremmer barnets behov for tillid og tryghed. Som i øvrigt er en del af angst behandlingen.

Det er nødvendigt at oprette et “landkort” over barnets oplevelser, hvor udfordringerne og symptomerne opstår. Det er nødvendigt før vi kan begynde at behandle barnets eller den unges angst.

Lad os derfor tage et nærmere kig på udfordringerne og symptomerne, der kan være tilstede hos børn og unge med selektiv mutisme.

Somatiske symptomer som følge af angsten i selektiv mutisme

Børn og unge med selektiv mutisme kan opleve forskellige kropslige reaktioner som følge af deres angst.

Selektiv mutisme symptomer, trækker sig, frys respons.
Børn og unge med selektiv mutisme kan både opleve fysiske og psykiske reaktioner på deres angst.

Disse kan omfatte hjertebanken, hurtig vejrtrækning, muskelspændinger, svedige hænder, rysten, svimmelhed og kvalme.

Disse fysiske symptomer kan forekomme, når barnet er i situationer, der udløser angst. Såsom at være omkring mange mennesker eller i sociale sammenhænge.

Når et barn med selektiv mutisme oplever at blive presset til at tale, så kan angsttilstanden vise fysiske reaktion. Det kan åndenød eller hyperventilation, følelse af at miste kontrol eller “sorte ud” og øget muskelspænding. Det kan også være en følelse af at være ved at falde i søvn eller besvime, samt uro i kroppen eller følelse af at være fastlåst.

Tanke processer og adfærd som følge af angsten 

Børn med selektiv mutisme kan også have forskellige bange-tanker knyttet til det at tale såsom ””jeg må væk”, ”jeg kan ikke”, hvis jeg taler, så…”.

Dertil følger en adfærd karakteriseret ved undgåelse, hvor barnet ”fryser” i situationen eller trækker sig og ”flygter”, som et forsøg på at minimere ubehaget.

Udfordringer i sensorisk processering og motorisk udvikling 

Det vurderes, at mellem 64-75% af børn med selektiv mutisme oplever sensorisk hyperreaktivitet, især i relation til lyd samt smags- og lugtesansen (Socialstyrelsen, 2022).

Børn med selektiv mutisme beskrives ofte som selektive spisere og undgår måske skarpt lys og høje lyde.

De kan også være taktilt sensitive over for berøring fra andre eller reagere kraftigt på kontakt med tøj mod huden.

Mange af disse børn oplever også intense reaktioner i forhold til aktiviteter som brusebad og tandbørstning.

Selektiv mutisme er en angstlidelse og ikke en kognitiv adfærdsproblematik

Før jeg går videre med at beskrive, hvordan selektiv mutisme behandles helhedsorienteret ud fra de beskrevne symptomer, vil jeg gerne rette opmærksomheden mod den nuværende almen kendte praksis for behandling af selektiv mutisme; kognitiv terapi.

Socialstyrelsen, 2023, beskriver om kognitiv behandling af selektiv mutisme i Visorapportens Videnspublikation 2: ”Selektiv mutisme – interventioner til, hvordan stemmen genfindes”: “Det kan for mange børn være nyttigt at vide, at det ikke er dem, der er forkerte eller mærkelige, men at det i stedet skyldes vores hjerne der driller os ved at sætte alarmberedskabet i gang.

Min erfaring i brugen af kognitiv terapi som behandling for angst hos børn med selektiv mutisme, er dog at man ikke reducerer angsten.

Hjernens modningsproces i behandling af selektiv mutisme

Hvis man forsøger at lade børn vide, at det ikke er dem, der er forkerte eller mærkelige, men at det i stedet skyldes deres hjerne, der driller, har jeg oplevet, at det kan vedligeholde angsten. Det kan det, fordi barnet rent fysisk ikke er på et udviklingsstadie i sin hjerneudvikling, hvor det kan koble fortællingen om sig selv til forståelsen af komplekse relationer omkring sig selv.

Selektiv mutisme debuterer typisk i alderen 3-6 år, hvor den præfrontale del af hjernen, som er ansvarlig for barnets evne til refleksion og forståelse af komplekse relationer, endnu ikke er fuldt udviklet. 

Og ifølge forskere i neuroaffektive udviklingspsykologi: “Fra 6-12-års­alderen udvikles hukommelsen og identitetsfølelsen, som er knyttet til historier om én selv og evnen til refleksion og til at forstå komplekse relationer.” (Hart, 2016)

Og den er stadigvæk ikke fuldt udviklet, når barnet 12 år.

Barnets udvikling af hjernen og neuroaffektiv udviklng
Vi behandler på noget, der endnu ikke er muligt indlære.

Da barnet ikke er moden til kognitiv forståelse og selvrefleksion i debutalderen for selektiv mutisme, mener jeg, at vi bør undgå at anvende kognitiv terapi som den primære behandling hos børn med selektiv mutisme, særligt ikke, hvis de er under 12 år.

Desværre er vi ofte for fokuserede på den kognitive læring, især når vi taler om børn med angst, sådan som tilfældet er med børn med selektiv mutisme.

Vi adskiller hjerne og hjerte og ignorerer det, der sker syd for hagen – nemlig samspillet med vores nervesystem, sanser og følelser.

Behandling gennem eksponering

I den kognitive forståelse, taler man om en gradvis eksponering, både direkte eller indirekte, af barnet. Det betyder, at barnet gradvist, udsættes for det ubehagelige for derved at aflære frygtresponsen.

Visorapportens Videnspublikation 2 om selektiv mutisme: “Eksponering er et kerneelement i den kognitive adfærdsterapeutiske retning og betyder, at barnet gradvist udsætter sig for det ubehagelige og aflærer frygtresponsen.” (Socialstyrelsen, 2023).

Men jeg mener ikke, at vi kan afvænne børn fra deres frygtrespons gennem eksponering uanset hvor mild denne eksponering er. Dette er ikke muligt, fordi den præfrontale del af hjernen hos børn i alderen 3-6 år, hvor selektiv mutisme ofte debuterer, endnu ikke er fuldt udviklet.

Og som tidligere nævnt er det først fra 6-12 års alderen, at hukommelsen og identitetsfølelsen udvikles. Som netop er knyttet til historier om én selv og evnen til refleksion og til at forstå komplekse relationer.

Derfor mener jeg ikke, at vi skal eksponere børn, særligt dem under 12 år, for det, der opleves ubehageligt. Tværtimod, så skal vi starte med at behandle selve frygtresponsen, der er årsagen til angsten hos barnet.

Selektiv mutisme bør behandles gennem sanser og følelser

Behandling af frygtresponsen kan vi blandt andet gøre ved at arbejde med barnets følelser, sansemotorik og nervesystem. Samt ved at skabe en atmosfære præget af tryghed og tillid. Dette kan hjælpe med at reducere angsten og give barnet mod til at turde tale i sociale sammenhænge som ikke er i hjemmet.

Børn med selektiv mutisme. Taler når der er tryghed og tillid.
Børn og unge med selektiv mutisme taler i øvrigt i hjemmet. Hvorfor? Fordi der er tryghed og tillid.

Først når angsten er blevet behandlet, og barnet har opbygget modstandskraft mod stressresponsen, der udløser angsten, bør vi overveje gradvis eksponering. Men vi kan først udvikle gennem eksponering, når det er tilpasset hjernens modningsstadie; vi skal også først kravle før vi kan gå.

Når vi overvejer gradvis eksponering fra forældre eller lærere, bør dette altså kun finde sted, hvis det er i overenstemmelse med barnets udviklingstrin, barnets nærmeste udviklingszone, som i øvrigt er dokumenteret i Neuroaffektiv udviklingspsykologi: “…det kognitive og det motoriske skal trænes og udvikles inden for nærmeste udviklingszone.” (Hart, 2022).

Det bør altså først implementeres, når barnets præfrontale hjerne har nået en tilstrækkelig modenhed til at reflektere over sig selv og forstå komplekse sociale dynamikker.

Nervesystemet spiller en afgørende rolle i behandlingen af selektiv mutisme

Neuroaffektiv udviklingspsykologi dokumenterer, hvordan nervesystemet er designet til, at barnet kan lære at regulere sig selv gennem andres nervesystemer via et gensidigt resonansfelt: Nervesystemet er konstrueret således, at barnet kan lære at regulere sig selv gennem andres nervesystem gennem et gensidigt resonansfelt (Hart, 2008).

Det er igennem dette resonansfelt, at spejlneuroner i hjernens nerveceller aktiveres, når en person udfører en bestemt handling eller udsender bestemte lyde.

Spejlneuronerne muliggør en fælles oplevelse af øjeblikket, hvilket kan kaldes empatisk resonans eller dissonans, hvis der er uoverensstemmelser mellem handlingen og de ord (lyde), der udtrykkes.

Når der opstår uoverensstemmelse i spejlneuronerne mellem voksne og et barn med selektiv mutisme, kan det forværre barnets angst og vanskeligheder med kommunikation.

Nervesystemets rolle og barnets nervesystem
Uoverenstemmelser i nervesystemet kan forværre barnets angsttilstand

Dissonans i nervesystemet kan forværre barnets angst

En dissonans eller uoverenstemmelse kan opleves  på flere måder f.eks.: 

For det første kan ekstern pres fra forældre eller lærere skabe en form for dissonans i barnets nervesystem.

Hvis barnet oplever stort pres eller forventninger om at tale i bestemte sociale situationer, kan det føre til øget angst og dysregulering af nervesystemet, hvilket kan forværre dets evne til at kommunikere.

Desuden kan barnets taktile sanser spille en vigtig rolle. Hvis barnet er taktilt sensitivt og har problemer med at tolerere berøring eller visse teksturer, kan det opleve ubehag eller overstimulering i visse miljøer.

Lyde omkring barnet kan også være en udfordring, især hvis det er lydsensitivt og har svært ved at tolerere høje eller pludselige lyde, hvilket kan føre til en yderligere dysregulering af nervesystemet og øget angst.

Samlet set kan uoverensstemmelse i spejlneuronerne mellem voksne og et barn med selektiv mutisme forværre barnets angst. Det kan også forværre vanskeligheder med nonverbal kommunikation ved at forstærke følelsen af isolation, pres, frustration, manglende forståelse og tilbageholdenhed.

Det er derfor vigtigt for voksne at være opmærksomme på barnets behov. Og tilbyde den rette støtte og forståelse for at hjælpe børn og unge med at håndtere deres selektive mutisme.

Sensorisk fokuseret behandling af selektiv mutisme

Vi ved nu, at børn ikke kan rationaliserer og tænke sig til forståelse som bl. a. er metoden i den kognitive terapi. Nej, børn de spejler, sanser og føler verden omkring dem.

Overensstemmelsen i spejlneuroner mellem børn og voksne har en afgørende indflydelse på barnets angstniveau.

Derfor er en central del af behandlingen for børn med selektiv mutisme, som er en angstlidelse, at fordybe sig i følelserne, det sansemotoriske, der stimulere det sensoriske og nervesystemet.

Vi skal regulere barnets følelser og emotioner gennem modulering af sanserne. Dette repræsenterer en “bottom-up” tilgang frem for den mere kognitive “top-down” model.

Gennem behandlinger som lydterapi, mindfulness, åndedrætsøvelser og sanseintegration kan vi aktivere det parasympatiske nervesystem i barnets autonome nervesystem.

Det parasympatiske nervesystem sænker barnets hjertefrekvens, fremmer fordøjelsen, og bidrager til afslapning, restitution og ro i kroppen.

Det er vigtigt at øge opmærksomheden på det autonome nervesystem, da det giver os mulighed for at træne og styrke det på samme måde som musklerne i kroppen.

Ved regelmæssigt at engagere sig i beroligende teknikker kan barnet gradvist opbygge en større modstandskraft over for den stress respons, der udløser angst.

Emotionsfokuseret behandling af selektiv mutisme 

En anden meget væsentlig del af behandlingen er følelserne. Både barnets følelser og forældrenes følelser. Det handler om at støtte forældre til følelsesmæssigt at håndtere deres barn med selektiv mutisme.

Følelser hos voksne og børn. Forældre kan behandle selektiv mutisme
Børn med selektiv mutisme har ofte krævende adfærd og vanskelige følelser i hjemmet

Selvom barnets angst typisk udløses uden for hjemmet, især i institutionen eller skolen, så oplever forældre til børn med selektiv mutisme oplever ofte udfordrende følelser og krævende adfærd derhjemme.

Dette kan ofte tilskrives, at barnet har undertrykt sine følelser i løbet af dagen på grund af angsten, og derfor kommer det hele til udtryk derhjemme i den trygge base.

Udgangspunktet er, at forælder kender deres barn bedst, og derfor er de også den bedste til at hjælpe og støtte barnet med vanskelighederne, så det kan gøre sig fri af angsten.

Forældrene skal støttes til at lære at validere barnets følelser empatisk. Hvilket indebærer at møde barnets følelser på en måde, der hjælper det med at forstå, tolerere og håndtere sine egne følelser.

Derudover er det vigtigt at lære grænsesætning, hvor sunde og fleksible grænser etableres for barnet.

Reparation spiller også en afgørende rolle; det handler om at erkende og sige undskyld over for barnet, hvis vores handlinger har såret det.

Endelig er det nødvendigt at kunne håndtere og regulere egne følelser som forælder. Det er det, fordi personlige emotionelle udfordringer kan påvirke ens evne til at støtte barnet bedst muligt.

Man må derfor lære at navigere gennem egne følelsesmæssige udfordringer for at være til stede for barnet på den mest hensigtsmæssige måde.

Alt det kan blandt andet lade sig gøre gennem støtte og læring i Emotionsfokuseret familie- og forældreterapi.

Behandling af selektiv mutisme udenfor hjemmet

En vigtig del af den helhedsorienterende behandling er at skole eller institution inddrages, orienteres og guides.

Da barnets angst oftest manifesterer sig i dets levede liv uden for hjemmet, især i institutioner eller skoler, er det afgørende, at behandlingen af et barn med selektiv mutisme også involverer de fagfolk, der arbejder i disse miljøer.

Det er vigtigt, at de er godt rustet til opgaven, hvor de at lære om behandlende elementer som defokuseret kommunikation samt at identificere vedligeholdelses- og risikofaktorer samt beskyttende faktorer.

Behandling hos mig

Som far til et barn med selektiv mutisme og som Familie- og Forældreterapeut (EFST) samt Emotionsfokuseret Psykoterapeut MPF, har jeg specialiseret mig i at støtte forældre til børn med angst problematikker herunder selektiv mutisme.

Jeg tilbyder behandling af selektiv mutisme ud fra en helhedsorienteret metode, der involverer barnets sanser, følelser og nervesystem.

Dette sker blandt andet gennem metoderne i emotionsfokuseret familie- og forældreterapi samt inddragelse af den polyvagale teori, neuroaffektiv udviklingspsykologi og sanseintegration.

Psykoterapeut i Nordsjælland og Helsingør certificeret i emotionsfokuseret psykoterapi.
Daniel Jensen, Familie- og Forældreterapeut (EFST) & Emotionsfokuseret Psykoterapeut MPF.

Jeg har aldrig barnet selv i terapi, da det vil øge barnets angst. 

I stedet støtter, guider og vejleder jeg forældrene. Med det formål at klæde dem på til at kunne lære så meget som muligt om, hvordan de kan være og arbejde med deres barn med selektiv mutisme. Det er vigtigt at forstå, at forældrene er de vigtigste eksperter i behandlingen af selektiv mutisme (Socialstyrelsen, 2023).

Allerførst kortlægges og barnets symptomer og udfordringer i samarbejde med forældrene, hvorefter der laves en behandlingsplan, der passer til barnets behov og udfordringer.

Fokus i min behandling er ikke at få barnet til at tale; tværtimod skal alle forventninger om at få barnet til at tale fjernes.

Det væsentlige er at sænke barnets angst, øge barnets selvtillid og anvende passende teknikker til at fremme kommunikation, når barnet går fra ikke-verbal til verbal kommunikation.

Derudover tilbyder jeg at deltage i kommunikationen med skolen eller institutionen og guide de pædagoger eller lærere, der er primære for barnet med selektiv mutisme.

Hvor foregår behandlingen?

Det kan både foregå i København, Helsingør, online eller ved at deltage på de forældrekurser jeg afholder om selektiv mutisme. Kontakt mig endelig, hvis du er interesseret.

Er du i tvivl om det er den rigtige løsning for jeres familie? Så tilbyder jeg en mulighed for at booke en 20 minutters gratis afklarende og uforpligtende samtale over telefonen.

Hvis du/I ønsker at booke en tid til opstart af behandlingsforløbet, er du/I også velkommen til det.

Bemærk, at det også er muligt for kun én forælder at deltage i terapien, hvis det ønskes.

I er meget velkomne, og jeg er klar til at støtte jer som forældre og jeres familie godt videre.

Referencer til ovenstående artikel “SELEKTIV MUTISME KAN BEHANDLES: ANGSTEN ER DEN TAVSE STEMME”:

Torp Sørensen, L., Sørensen, N. F., Gebauer, L., Isene, B. D. S., & Hvidtfeldt, S. (2023), Socialstyrelen, Videnspublipaktion 2, Selektiv mutisme – interventioner til, hvordan stemmen genfindes. Hentet fra: https://www.sbst.dk/Media/638136422479054908/Selektiv%20mutisme%20-%20videnspublikation%202%20-%20T.pdf

Gebauer, L., Isene, B. D. S., Hvidtfeldt, S., Torp Sørensen, L., & Sørensen, N. F. (2022), Socialstyrelsen, Videnspublikation, Selektiv mutisme – når stemmen forsvinder og hvordan den genfindes. Hentet fra: https://www.sbst.dk/Media/638098421353584066/Selektiv%20mutisme%20-%20videnspublikation%201-.pdf

Hart, S. (2016). Børne- og UngdomsPædagogernes Landsforbund. Artikel: “Husk børns følelsesmæssige udvikling”. Hentet fra: https://bupl.dk/paedagogik-og-profession/paedagogisk-forskning/husk-boerns-foelelsesmaessige-udvikling

Hart, S. (2024). Børne- og UngdomsPædagogernes Landsforbund. Artikel: “Susan Hart: Følelserne er vores glemte søster”. Hentet fra: https://bupl.dk/paedagogik-og-profession/paedagogisk-forskning/husk-boerns-foelelsesmaessige-udvikling

Hart, S. (2008). Artikel: “Tilknytningens betydning- et indblik i neuroaffektiv udviklingspsykologi”. Hentet fra: https://www.neuroaffect.dk/Artikler_pdf/TilknytningensBetydning_AfSusanHart.pdf

Dr. Elisa Shipon-Blum (2024). Artikel: “Selective Mutism – A Comprehensive Overview”. Hentet fra: https://selectivemutismcenter.org/whatisselectivemutism/

Om forfatteren

Psykoterapeut i Nordsjælland og Helsingør certificeret i emotionsfokuseret psykoterapi.
Daniel Jensen
 | Website

Flere års erfaring med behandling af bl.a. angst, depression og stress. I den psykologiske samtale anvender jeg evidensbaseret Emotionsfokuseret Terapi (EFT), som hviler på veldokumenteret forskning.
Jeg støtter og vejleder også forældre i håndteringen af vanskelige følelser og krævende adfærd hos deres børn. Her anvender jeg den nye banebrydende metode EFST, Emotionsfokuseret Færdighedstræning for Forældre.
Jeg tror på ligeværdig respekt for individuelle valg og værdifuld udvikling i alle livets aspekter. Min tilgang er baseret på velbeskrevne forskningsresultater indenfor oplevelsesorienteret, humanistisk og eksistentiel terapi, hvor vi arbejder sammen mod meningsfulde ændringer i dit liv.