Juletid med stress

Af Daniel Jensen, 16 december 2022

Juletid med stress

SENESTE INDLÆG:

Juletid med stress

Juleplanlægning og forventninger til julen kan for rigtig mange være med til at accelerere stress. Juletiden kan være forbundet med et stort forventningspres fra familie, venner og måske fra en selv. Det kan accelerere stresssymptomerne at tænke på de forventninger.

Det kan også skubbe til din stress, hvis du oplever, at du ikke kan leve op til forventningerne. Det kan være egne forventninger til, hvordan du skal se ud, hvordan du skal opføre dig, hvordan de andre opfører sig, de gaver du har købt og meget mere.

Også hvis din barndoms juleaftener ikke har været fyldt med glæde og harmoni, kan det spille en stor rolle. Mange har dårlige minder omkring juleaften, at det er smerternes fest, og mange ønsker, at deres egne børns jul skal være helt anderledes og opfylde alle juledrømme. Det medfører store forventninger til alle detaljer og kan skubbe til stresssymptomerne.

Undersøgelser

Undersøgelser viser, at dobbelt så mange mødre som fædre er stressede i juletiden.

Nogle mødre føler en stor forpligtelse for, at julen bliver perfekt. Nogle mødre har den opfattelse, at det er deres job. De skal være garanter for, at børnene får den bedste jul nogensinde. Den opfattelse kan nogle gange være understøttet af deres ægtefæller.

Nogle fædre henter juletræet og køber en gave eller to, men ellers bidrager de ikke til organiseringen af julen. Det er en kæmpe opgave hvert år for mødrene. Nogle kvinder står ikke bare for madlavningen til jul, men også for oppyntning, hygge, aktiviteter og børnene. Hvis manden kan klare sig selv eller hjælper en smule til, føler han, at han har sin løst sin opgave.

I det følgende kan du læse mere om stress og om hvordan du kan lære at håndtere din stress i juletiden med konkrete øvelser.

Skal du rejse udenlands i juleferien, så kan stress også følge med dig på din ferie.

Hvad er stress egentlig?

Stress er en tilstand, som i korte perioder gør dig i stand til at handle i ekstreme situationer, men over længere tid kan stress medføre alvorlige sygdomme, både fysiske og psykiske.

stress

Stress omtales ofte som en folkesygdom, men stress er ikke en sygdom. Det er en tilstand, en ubalance, som kan medføre alvorlige sygdomme, og i værste tilfælde døden. De typiske sygdomme, der kan komme efter længere perioder med svær stress er blodpropper, hjertekarsygdomme, depression. samt allergi, astma og psoriasis. Forskere antager, at stress påvirker vækst og tilbagefald af en eksisterende kræftsygdom.

Stress kan også føre til alvorlige psykiske sygdomme og lidelser, såsom angst og depression.

Hvordan føles stress?

Ofte forbindes stress med en vis grad af travlhed (eller mangel herpå), men det er ikke alene travlheden, der øger din risiko for stress. Travlhed kan ofte være en lystbetonet og motiveret oplevelse overfor de opgaver, som skal løses. Korte deadlines på en arbejdsplads kan tilmed være motiverende til at komme i mål med opgaverne.

Når du oplever, at du ikke er motiveret i dine arbejdsopgaver, eller private opgaver, kan du miste energien og glæden ved at udføre dem. Det kan også være, at du når dine mål, men glæden ved at løse opgaven udebliver, fordi du blot skynder dig videre til næste opgave. I begge disse tilstande kan du blive ramt af stress. Stress kan have adfærdsmæssige, fysiske og psykiske symptomer. Ikke alle skal være til stede før der er tale om stress.

Hvornår bliver vi stresset?

Der er stor forskel på, hvornår vi mennesker bliver stressede. Nogle er ekstremt robuste overfor belastninger med stress til følge, mens andre kun skal udsættes for en lille belastning før de får stress. Der er også stor forskel på, hvordan vi oplever og bliver opmærksomme på symptomer på stress. Nogle mennesker kan mærke det fysisk i kroppen, når symptomerne indtræffer, mens andre igen skal have det at vide gentagne gang fra omgivelserne – og så er der dem, som falder om på arbejdspladsen eller i hjemmet, fordi de ikke har reageret på symptomerne på stress, og kroppen må ”hjælpe” dem til at forstå det.

Både under hvile og ved aktivitet reguleres vores krops indre funktioner af det autonome nervesystem. I det autonome nervesystem findes det parasympatiske nervesystem, som blandt andet hjælper os til at sænke hjerteaktivitet, pulsen og blodtrykket, og fremmer mavetarmkanalens fordøjelse, og det sympatiske nervesystem som regulerer reaktioner på vrede og frygt, og gør kroppen klar til at handle.

Nogle gange er det vigtigt, at vi er kampklar, og andre gange er det vigtigt, at vi kan finde ro. Begge elementer er vigtige, men det går galt, hvis kroppen hele tiden er klar til kamp. Hvis vores blodtryk over længere tid er for højt, kan vi få stress. Fordi stress også påvirker vores immunforsvar, øges risikoen for udvikling af andre alvorlige sygdomme.

Stress i julen går udover dig, børnene og din partner

Alting er forberedt: juletræet er indkøbt, anden eller flæskestegen er reserveret, du har sørget for drillenisser, julesokker, pakkekalender og/eller adventskalender til børnene, juletræspyntet er gjort klart klar, julegaverne er næsten købt ind resten leveres forhåbentlig inden juleaften.

Du kender måske også situationen, hvor der stresses hele dagen for at gøre julemiddagen klar, før gæsterne kommer. Man kan mærke, at ens lunte bliver kortere, og man skælder lidt mere ud på børnene og ægtefællen eller kæresten, end man ville have gjort en hver anden dag.

Små symptomer på stress

Rigtig mange går på juleferie med små-symptomer på stress, fordi det bliver en kamp at få styr på alting før juleferien. Og det hele kulminerer juleaften og dagene derefter, hvor den familie, der ikke blev holdt jul med, skal ses. Juletiden kan være med til at øge dit stressniveau, hvis ikke du er opmærksom på din tilstand kropsligt og psykisk. Og vores tårnhøje forventninger til os selv, hinanden og julen er ofte den største grund til, at julefreden faktisk ikke bliver, som du havde drømt om.

Flere oplever, at deres høje niveau af stress kan stikke en kæp i hjulet på deres børns juleglæde. Man skal derfor skrue ned for forventningerne, hvis man skal undgå at ødelægge børnenes juleglæde. Sortere i juleaktiviteterne. Man behøver ikke både stille risengrød frem til nissen, bage syv slags småkager, lave drillenisse, lave konfekt og have pakkekalender hver dag. Det er med til at køre forventningerne helt i vejret til juleaften.

Forberedning

Jeg går selv lige nu og forbereder vores juleaften. Jeg skal nå at skrive et par blogindlæg inden jul, have købt gaver til børnene, juletræet skal fældes, den mindste er under behandling for mellemørebetændelse, jeg har netop sat mig ved tasterne efter et besøg på Hillerød Hospital, da vores mellemste har fået lungebetændelse, jeg mangler at købe gave til min kone, og skal lige have fundet et par ænder, en flæskesteg og planlagt gaver til de 12 gæster, der invaderer vores hus juleaften. Samtidig skal vi tænke bæredygtigt og økonomisk i en tid med økonomisk krise og et klima, der skal reddes.

Jeg drømmer om, at vores børn vil lege sammen juleaften uden skænderier, at de sover længe, at julemiddagen er vellykket, at alle gæsterne kommer godt ud af det med hinanden, at børnene igen i år ikke opdager, at jeg er julemanden. Samtidig vil virkeligheden nok også vise mig, at juleanden bliver tør, at børnene finder gaverne inde jeg har nået at pakke dem ind, fordi jeg stresser rundt i køkkenet og råber nej til slik, at den mindste skriger, når gæsterne kommer, at jeg lader min overophedede indre tilstand stikke afsted, så jeg på uretfærdigvis får skældt min kone ud.

Jeg minder mig selv om, at jeg ikke kan være forberedt på alting. Men jeg kan forberede mig på, at alting ikke kan være forberedt.

At være forberedt på det uforberedte

Både juleplanlægningen og juledagene kan være fyldt med uforudsete hændelser. Måske er der en, der er blevet syg, gaverne er ikke leveret, anden er ikke stor nok eller nogen vil afskaffe gaverne juleaften og andre vil ikke.

Derfor kan det være en god ide at forventningsafstemme, inden I for alvor rammer juledagene. I kan tale om, hvad det er, I hver især drømmer om i juleferien. Og samtidig tale om, at det kan være, at meget af det, I drømmer om, måske ikke kommer til at ske eller ikke er så fantastisk, som I havde forventet. En sådan snak kan hjælpe til at holde humøret oppe, hvor I ikke lader jer slå ud af små bump på vejen. Det vigtigste med juleferien er, trods alt, at hygge sig og slappe af med familien og vennerne. 

Min pointe er igen, at vi ikke kan være forberedt på alting. Og vi kan forberede os på, at alting ikke kan være forberedt.

Når stress er inviteret med i juleaften

Er du ramt af stress symptomer, som forværres i juletiden, så kan du opleve en forværring af dine

Symptomer:

Adfærdsmæssige stress symptomer

  • Søvnløshed
  • Øget træthed
  • Manglende engagement
  • Nedsat handlingskraft
  • Aggressivitet
  • Irritabilitet
  • Ubeslutsomhed
  • Glemsomhed
  • Fraværende
  • Øget brug af stimulanser som eks. kaffe, cigaretter og alkohol
  • Mindre social

Fysiske stress symptomer

  • Sultforstyrrelser
  • Hjertebanken
  • Hovedpine
  • Svedeture
  • Smerter
  • Indre uro
  • Appetitløshed
  • Hyppige infektioner
  • Forværring af kronisk sygdom

Psykiske stress symptomer

  • Ulyst
  • Træthed
  • Hukommelsesbesvær
  • Rastløshed
  • Nedsat/ dårligt humør
  • Manglende overskud
  • Gråd labil
  • Følsom og letpåvirkelig
  • Grubler og spekulerer
  • Indadvendt

Oplever du at dine symptomer på stress forværres i denne tid, så er det vigtigt, at du bruger de øvelser du måske allerede kender eller rækker ud efter professionel hjælp. Jeg vil i afsnittet længere fremme komme med nogle øvelser, du kan lave.

At tackle din stress i juletiden

I det følgende vil jeg give dig gode råd til, hvordan du tackler stress i julen. Hvis de gode råd ikke virker, så anbefaler jeg også nogle konkrete øvelser længere nede.

Når du oplever at dine stress symptomer er aktiveret, så start med at tale venligt, langsomt og hjælpsomt til dig selv. Giv dig selv lov til at have de følelser, der dukker op. Hvis det er i nogle bestemte situationer, så sig til dig selv: ”Jeg kan godt mærke, at jeg (sig dit symptom: ”bliver svimmel”, ”ryster”, ”har kvalme”, ”får svedeture”, ”har trykken for brystet” mv.). Det er okay, at jeg mærker det jeg mærker. Det er okay, at jeg har det svært lige nu. Det bliver bedre. Jeg ved ikke hvornår, og det er også okay.”

Giv dine følelser plads

Giv dig selv plads til at mærke dine følelser. Dine følelser vil rigtig gerne have lov til at blive følt. Når du oplever at dine stress symptomer er aktiveret og du forsøger at berolige dig selv, så læg mærke til den følelse du har i dig (ked af det hed, glæde, frygt, vrede m.m.) – også de ubehagelige og svære følelser – så giv plads til dem. Mærk dem. Mærk, hvordan følelsen mærkes; giver den dig uro, ro, kulde, varme, sitren, rysten, afslappethed mv. Og sig nu til følelsen: ”Det er okay, at du er her følelse”. Du kan sige det højt eller inde i hovedet. ”Det er okay, at det er sådan her lige nu.

Når stress symptomer dukker op kan vi have en tendens til at gøre det modsatte. Vi kommer til at være hårde ved os selv. Vi kommer til at skælde os selv ud. Vi kommer til at sætte kravene til os selv op. Vi kommer til at tale nedværdigende eller opgivende til os selv. Vi kommer til at lægge låg på følelserne, låg på det vi sanser i kroppen.

Når du mærk følelserne og anerkender og tillader, at de er der, vil det også være lettere at være en del af det, der foregår omkring dig.

Øvelser til at håndtere stress

Jeg har lavet en øvelse, som kan hjælpe dig til at lægge mærke til, hvordan du har det, når dine stress symptomer opstår.

Styrk din selvbevidsthed

Skab sunde tanker

Opdag dine følelser

Du er også velkommen til at prøve denne forskningsbaserede stresstest, som giver dig svar med det samme: Stresstest

Hvis du fortsat føler stress-symptomer,  så vil jeg anbefale dig at tage kontakt til mig.

Gennem den (psyko)terapeutiske samtale, undersøger vi både det som stresser dig nu og her, og de bagvedliggende grunde, som kan være årsag til, at du lukker stress ind i dit liv. I terapien mod stress vil du lære måder på, hvorpå du kan regulere dit nervesystem, og bringe din krop og dine tanker i ro. Vi øver det sammen i terapien, og jeg vil give dig nogle mentale hjemmeøvelser, du kan praktisere imellem vores samtaler.

Book en tid til terapi

Book en tid knap

Er du i tvivl om du skal starte i terapi? Så kan du booke 20 minutters gratis afklarende og uforpligtende samtale over telefonen.

Book en gratis 20 minutters samtale

Charlotte H.

5 stjernet anmeldelse

“Med Daniel Jensen fra Helsingør Terapi har mit liv taget en komplet ny retning. Hans terapi har været intet mindre end livsændrende for mig. Gennem hans støtte og vejledning har jeg opdaget nye sider af mig selv og har fundet styrken til at overvinde mine største udfordringer. Jeg er dybt taknemmelig for den transformation, jeg har oplevet under hans terapi, og jeg kan ærligt sige, at jeg ikke ville være, hvor jeg er i dag, uden hans hjælp”

 

Om forfatteren

Psykoterapeut i Nordsjælland og Helsingør certificeret i emotionsfokuseret psykoterapi.
Daniel Jensen
Website | + posts

Emotionsfokuseret Psykoterapeut MPF (EFT) med flere års erfaring inden for behandling af angst, depression, stress, sorg, lavt selvværd og seksuelle overgreb. Som Emotionsfokuseret Forældre- og Familieterapeut (EFST) støtter jeg forældre i håndteringen af vanskelige følelser hos deres børn. Jeg tror på ligeværdig respekt for individuelle valg og værdifuld udvikling i alle livets aspekter. Min tilgang er baseret på velbeskrevne forskningsresultater indenfor oplevelsesorienteret, humanistisk og eksistentiel terapi, hvor vi arbejder sammen mod meningsfulde ændringer i dit liv.